VERDENSDAGEN FOR VAND 22. MARTS 2006
Hvert år bliver et nyt FNs organ valgt til at koordinere de globale aktiviter omkring verdensdagen for vand og samtidig vælges der et nyt tema, der skal reflektere ferskvandet og dets mange forskelligartede ressourcer. Verdensdagen for vand 2006 ledes af FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO) under temaet ”Vand og kultur”.
Vi bygger vores byer i nærheden af vand; vi bader i vand; vi leger med vand; vi arbejder med vand. Vores økonomier bygger på vandtransport – og de produkter vi køber og sælger er på den ene eller den anden måde alle lavet af vand. Vores hverdag er bygget op omkring vand, formet af vand. Uden vandet, der omgiver os – luftens fugtighed, havets strømninger, køkkenhanens renden – ville vi ikke kunne overleve. Inden for de seneste årtier er vand faldet i agtelse. Det er ikke længere noget, vi værdsætter og beskytter, det er et blevet en forbrugsvare vi på det skammeligste har forsømt. Firs procent af vores kroppe består af vand og to tredjedel af jordens overflade er dækket af vand: vand er vores kultur, vores liv.
Temaet for verdensdagen for vand, ”Vand og kultur”, skal gøre opmærksom på, at der findes lige så mange måder at anskue, bruge og fejre vand på, som der er kulturelle traditioner i verden. Vand betragtes af mange som helligt og er et midtpunkt for mange religioner, ligesom det også benyttes i en række ceremonier og ritualer. Fascinerende og efemerisk, som det er, er vand blevet gengivet i kunsten i århundreder, både inden for musik, billedkunst, litteratur og film, og ligeledes er det blevet en essentiel del af meget videnskabelig forskning. Hver region i verden har sin måde at helligholde vand på, men alle erkender dets værdi og dets centrale plads i vi menneskers liv. Kulturelle traditioner, urbefolkningers levemåder og samfundsmæssige værdier betinger, hvordan mennesker opfatter og behandler vand på i de forskellige regioner i verden.
Som FNs fokuspunkt i arbejdet med at fremme kulturel mangfoldighed er UNESCOs mål at bevare og respektere det kulturelt specifikke and bringe kulturer sammen og udvide dem for at skabe en mere interaktiv og samhørig verden.