Hvad handler krisen i Venezuela om?
På grund af alvorlige økonomiske og politiske kriser har 7,7 millioner venezuelanere forladt alt for at søge sikkerhed fra voksende vold, usikkerhed, mangel på mad og medicin samt fattigdom i deres hjemland. Yderligere 7 millioner har brug for humanitær hjælp.
Baggrund
Oppositionen i Venezuela udfordrede de lovmæssige foranstaltninger ved den nuværende præsident Nicolás Mauros’ genvalg i 2018. I januar 2019 støttede Nationalforsamlingen sin formand, Juan Guaidó, da han erklærede sig selv som midlertidig præsident med begrundelsen, at valget ikke var gyldigt. USA har gradvist strammet økonomiske sanktioner mod Venezuela.
Indvirkning på mennesker og miljø
Midt i voldsom hyperinflation, mangel på basale varer, politisk tumult, vold og forfølgelse har mere end en fjerdedel af venezuelanerne forladt landet. Venezuela, med en befolkning på over 29 millioner, dækker et område på 882.050 km2 i den nordlige del af Sydamerika. Det grænser op til Colombia, Brasilien og Guyana samt Caribien.
Flertallet af de 7,7 millioner, der er rejst, – mere end 6,5 millioner mennesker – er blevet modtaget i latinamerikanske og caribiske lande, hvor sundhedspleje og uddannelsessystemet oplever yderligere belastning. Der er over 1 million asylansøgere fra Venezuela globalt. Over 230.000 er anerkendt som flygtninge.
Ifølge FN’s Kontor for Humanitær Koordination (OCHA) havde 7 millioner mennesker behov i Venezuela. De samlede krav til finansiering af humanitær bistand er estimeret til 650 millioner dollars i 2024.
FN’s reaktion på krisen
FN’s generalsekretær António Guterres har opfordret til “en inkluderende og troværdig politisk dialog for at tackle den langvarige krise i landet med fuld respekt for retsstatsprincippet og menneskerettighederne”.
Et uafhængigt internationalt faktatilførselsmission om den bolivarianske republik Venezuela blev oprettet af FN’s Menneskerettighedsråd i 2019. Den offentliggjorde en rapport i september 2023, hvor den anklagede de venezuelanske myndigheder for undertrykkelse af dissens “gennem forbrydelser mod menneskeheden”.
FN-agenturer involveret og deres rolle
I september 2023 frigav FN’s nødhjælpschef Martin Griffiths 8 millioner dollars fra FN’s Centrale Nødhjælpsfond (CERF) til at finansiere hjælp til venezuelanere.
FN’s Flygtningeagentur (UNHCR) har øget sin tilstedeværelse i grænseområder over hele regionen og yder livreddende bistand (inklusive drikkevand og hygiejnesæt til kvinder og børn) samt svarer på flygtninges og migranternes grundlæggende behov. Verdens Fødevareprogram (WFP) hjalp 545.000 mennesker i Venezuela i 2022. WFP’s skolemadsprogram startede i Venezuela i 2021 og giver også madkurve til børnenes hjem.
UNICEF yder livreddende humanitær bistand til 900.000 børn under krisen i Venezuela. Agenturet har intensiveret sin tilstedeværelse for at imødekomme stigende krav inden for sundhedspleje, ernæring, uddannelse, beskyttelse og adgang til vand, hygiejne og sanitet.
SDG’er forbundet med krisen i Venezuela
Krisen i Venezuela berører de fleste af SDG’erne, ikke mindst #1 Afskaf fattigdom, #2 Stop sult og #16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Hvordan kan du engagere dig?
Din stemme kan gøre en forskel. Del denne artikel på dine sociale medier, og hjælp FN med at gøre samfundet fortsat opmærksom på krisen i Venezuela.
Du kan også donere til mange FN-agenturer gennem nedenstående direkte link relateret til denne krise:
Læs mere her:
Den Uafhængige Internationale Faktasøgningsmission, her
Kontoret for Højkommissæren for Menneskerettigheder, her
WFP i Venezuela, her
Baggrundshistorie fra UNRICs bibliotek : Krisen i Venezuela, her
__________________________________________________________________
Ude af Overskrifterne er en serie af artikler af UNRIC, der adresserer aktuelle globale kriser, der er udenfor offentlighedens søgelys.
Læs også:
Krisen i Afghanistan fortsætter
Befolkning lever frygt for brutal bandevold i Haiti-krisen
Sudans oversete krise: En opfordring til international handling
Konflikter, der ikke er i overskrifterne
