Rapporten fra det fælles FN-program om HIV/Aids (UNAIDS), viser, at Aids-epidemien er ved at ændre kurs, da antallet af personer der inficeres med HIV er faldende, samtidig med at Aids-relaterede dødsfald også er faldende. Sammen bidrager dette til at stabilisere det samlede antal mennesker, der lever med HIV i verden.
Data fra UNAIDS-rapporten, om den globale Aids-epidemi, har vist, at anslået 2,6 millioner mennesker for nylig blev smittet med HIV, næsten 20 procent færre end de 3,1 millioner mennesker, der blev smittet i 1999.
I 2009 døde 1,8 millioner mennesker af Aids-relaterede sygdomme, næsten en femtedel lavere end de 2,1 millioner mennesker, der døde i 2004.
Ved udgangen af 2009 anslås 33.300 tusinde mennesker at leve med HIV, en lille stigning fra 32,8 millioner i 2008. Dette kan i vid udstrækning tilskrives, at flere mennesker lever længere idet adgangen til antiretroviral behandling stiger.
”Investeringer i Aids-arbejdet betaler sig, men afkastet er skrøbeligt”, sagde Michel Sidibé, der er administrerende direktør for UNAIDS. ”Udfordringen er nu, hvordan vi alle kan arbejde på at fremskynde og beholde den positive udvikling.”
Læs rapporten her