Store danske og norske NGO’er er blandt de 28 hjælpeorganisationer, der vil få lande til at genoptage UNRWA-bidrag i en samlet erklæring. De er “dybt bekymrede og rystede over, at nogle af de største donorer har sluttet sig sammen om at suspendere finansieringen af UNRWA.” Blandt underskriverne er Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Kirkens Nødhjelp, Norsk Folkehjelp, Flyktninghjelpen, Médecins du Monde, Oxfam og Red Barnet.
“Vi er chokerede over den hensynsløse beslutning om at afskære en hel befolknings livline af nogle af de lande, der selv har opfordret til, at hjælp i Gaza bliver øget, og at humanitære arbejdere skal beskyttes under udførelsen af deres arbejde,” siger de 28 organisationer i deres erklæring.
NGO’erne påpeger, at UNRWA er den største humanitære organisation i Gaza. Deres levering af humanitær bistand ikke kan erstattes af andre organisationer, der arbejder i Gaza. Nødhjælpen er dybt afhængige af økonomiske UNRWA-bridrag.
“Hvis finansieringssuspensionerne ikke bliver omgjort, kan vi opleve en fuldstændig sammenbrud af den allerede begrænsede humanitære respons i Gaza(…) Lande skal omgøre disse finansieringssuspensioner, opfylde deres forpligtelser over for det palæstinensiske folk og øge den humanitære bistand til civile i alvorlig nød i Gaza og regionen.”
Læs også
UNRWA-bidrag på pause kan have katastrofale konsekvenser, siger FN-ledere
FN-chef opfordrer lande til at ophæve suspension af finansiering til UNRWA