Oktober 2014 – I månedens nyhedsbrev har UNRIC talt med Mattias Sundholm, der til daglig er kommunikationsrådgiver for generaldirektøren for FN’s anti-terrorisme komités eksekutiv direktorat (CTED) i New York. Sundholm taler blandt andet om hans karriere, hans daglige arbejde, og de udfordringer han har mødt på sin vej.
Hvordan begyndte du at arbejde for FN?
I første omgang var jeg heldig nok til at få tilbudt et job frem for selv at søge. Da Margot Wallström, den tidligere EU-kommissær og for nyligt udpegede udenrigsminister i Sverige, blev udnævnt til særlig repræsentant for FN’s generalsekretær (SRSG) for at overvåge seksuel vold i konflikter, spurgte hun mig, om jeg ville arbejde på hendes nye kontor. Vi kendte hinanden fra EU-kommissionen, hvor hun var vicepræsident, mens jeg arbejdede som talsmand for EU-delegationen i USA.
Da Margot Wallström stoppede som SRSG efter to år, blev jeg et år til i samme stilling for at sikre en lettere overgang for hendes efterfølger. Sidste år skiftede jeg til en anden ny organisation i FN-systemet: Kontoret for generalsekretærens udsending for unge. Den nuværende generation på 1,8 milliarder unge er den største i historien. På kontoret arbejdede vi hårdt for at sikre, at de nye bæredygtige udviklingsmål tager højde for den unge generations synspunkter. Blandt andet crowdsourcede vi for bedst muligt at få de unges prioriteter med i de nye mål.
Springet fra ungdom (dit seneste job) til terrorisme synes at være rimelig stort? Hvordan ser dine dage typisk ud?
Det jeg rigtig godt kan lide ved at arbejde for FN er, at dagene aldrig ser ens ud. Arbejdet bliver derfor sjældent kedeligt. For at give et par eksempler, så har jeg i denne uge monitoreret nyhederne og de sociale medier for kollegaer i forbindelse med forskellige geografisk betonede og tematiske emner. Næste uge vil jeg deltage i et seminar om terrorisme og elektroniske medier, og ugen efter vil jeg sammen med generaldirektøren og et par andre kollegaer besøge Sri Lanka.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget mit nuværende og mit forhenværende job er forbundne. Eksempelvis viser studier, at unge er mere tilbøjelige til at slutte sig til modstandsgrupper, hvis de føler, at deres tilværelse er uden mål og mening, og hvis de lever i sårbare stater, stater involveret i konflikter eller stater, der for nylig har oplevet konflikter. I ekstreme tilfælde kan disse unge blive så radikaliserede, at de slutter sig til en terrorgruppe. Det er selvfølgelig ikke alle teenagere, der har problemer, som slutter sig til terrorgrupper, men det er helt tydeligt, at vi skal sikre, at unge mennesker har adgang til skoler og jobs, og at deres talenter og drømme kan bruges til at skabe positiv forandring.
Hvad er hovedopgaverne og udfordringerne for FN’s anti-terror komité (CTC) og organisationens eksekutiv direktorat (CTED)?
Komitéen blev oprettet af Sikkerhedsrådet ved hjælp af resolution 1373 to en halv uge efter angrebet på USA den 11.september 2001. CTED har en hjælpende rolle i forhold til komitéen og har til opgave at sikre, at medlemslande implementerer resolution 1373 og andre resolutioner som en del af den overordnede kamp mod terrorisme. I grove træk kæmper vi juridisk mod terrorisme og prøver at få så mange for retten som muligt. Når vi dømmer og stiller individer for retten forebygger vi også terrorisme. Vi har et unikt mandat i den forstand, at vores organisation er sammensat af de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet. Vi har derfor legitim magt og mandat til at opretholde international fred og sikkerhed.
Du har også arbejdet som specialrådgiver for Margot Wallström om seksuel vold i konflikter. Er der noget du særligt hæftede dig ved i løbet af de år, du havde dette job?
Min tid i SRSG kontoret var tre intense, udfordrende, men også givtige og interessante år, der bragte mig steder hen, som jeg aldrig troede, jeg ville besøge. Eksempelvis besøgte jeg den Central Afrikanske Republik, den Demokratiske Republik Congo, Guinea, Elfenbenskysten, Sierra Leone og Colombia. Mange af besøgene var med FN-helikoptere og fly. Jeg har derfor mange erfaringer og minder, både gode og forfærdelige, som jeg aldrig vil glemme.
Margot Wallström sagde ofte, at der i kampen mod seksuel vold i konflikter er tre grundlæggende idéer, som vi skal tage kampen op imod.
For det første, idéen om at seksuel vold altid har været en del af krig, og at det er derfor er uundgåeligt. Det tror jeg ikke på. Jeg har ikke selv en baggrund i militæret, men selv som civil er det første man forbinder med militæret disciplin og et klart hierarki. Det burde derfor være muligt at lade soldaterne forstå, at seksuel vold ikke bliver tolereret.
For det andet, skal vi gøre op med tabuet, der er omkring seksuel vold. Ofte bliver skylden skyldt på ofret frem for gerningsmanden. Vi skal derfor sørge for, at det bliver muligt at tale om emnet.
For det tredje og sidste, er det vigtigt, at vi afliver myten om, at voldtægt og seksuel voldtægt er en mindre forbrydelse. For at citere en af hærførerne anklaget af Den Internationale strafferetsdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY), der ikke forstod anklagerne mod ham: ”Men jeg kunne have dræbt dem”. Der er helt sikkert ikke mange ofre for seksuel vold, der deler opfattelsen, at voldtægt er en mindre forbrydelse.
Der er desværre ikke ligefrem mangel på terrorisme i nyhederne. Hvad ville du mene er den største trussel i dag og hvorfor?
Jeg er ikke sikker på, at det giver mening at rangordne trusler, da billedet hurtigt kan skifte. Med det sagt, er det dog tydeligt at Islamisk Stat (IS) er en anderledes trussel, end vi har set tidligere. Selvom Islamisk Stat, hverken er islamisk eller en stat, har organisation taget flere skridt for at ligne en stat i strukturen. Eksempel skulle de efter sigende have en olieminister, der koordinerer de overtagne energifaciliteter. Det er også bemærkelsesværdigt, at organisationen rent faktisk besætter territorier.
Forbundet til IS-problemet, er der også problemet med udenlandske statsborgere, der tager til krigszoner og bliver terrorister. Der er ofte tale om meget unge individer, der eksempelvis tager til Syrien og Irak, og som ofte ikke kommer tilbage i live. Efter vedtagelsen af resolution 2178 den 24.september 2014 under ledelse af USA’s præsident Barack Obama, er at bekæmpe denne type terrorister en tiltagende del af vores arbejde.
Er der noget særlig nordisk ved måden, du arbejder på?
Haha, det er måske noget, som mine ikke-nordiske kollegaer burde svare på. Måske min hang til at drikke stærk kaffe?
Relaterede artikler
Sakharovprisen 2014 går til Denis Mukwege, “manden der fikser kvinder”
Afskrækkelse skal erstatte straffrihed – kampen mod konflikt-relateret seksuel vold
Ny FN rapport beskriver chokerende overtrædelser af menneskerettighederne i Nordirak
