
Siden den 7. oktober har UNRWA sørget over tabet af 89 af sine egne medarbejdere – det højeste antal døde FN-ansatte i en enkelt konflikt.
Organisationen har udgivet en video til minde om deres afdøde kolleger, herunder Mai Ibaid, en ung palæstinensisk flygtning, der led af muskelsvind. Hun var uddannet softwareingeniør og blev en softwareudvikler for UNRWA-kontoret i Gaza.

FN-familien i sorg
“Jeg tager del i FN-familiens sorg over vores 89 UNRWA-kolleger, der er blevet dræbt i Gaza – mange af dem sammen med deres familiemedlemmer. Mai lod ikke muskelsvind eller hendes kørestol begrænse hende. Hun var en topstuderende, blev softwareudvikler og brugte sine færdigheder på informationsteknologi for UNRWA. Jeg er så dybt inspireret af hende,” udtaler FN’s generalsekretær António Guterres.
En Ibaids kollegaer sagde: “Du var et strålende eksempel på den menneskelige viljes kraft. Du inspirerede os alle ved at overvinde alle de udfordringer, livet gav dig. Oprigtig venlig, ydmyg, støttende, hårdtarbejdende og intelligent var bare nogle af dine kvaliteter. Altid ambitiøs, altid optimistisk. Du vil blive savnet af os alle. Vi savner dig allerede.”

Det højeste antal dræbte FN-medarbejdere i én konflikt nogensinde
Hjælpeorganisationen for Palæstina har 13.000 medarbejdere i Gaza. Ingen er i sikkerhed under israelsk bombardement. Denne ene konflikt har resulteret i det højeste antal mistede liv af FN-medarbejdere, der har dedikeret deres liv til at hjælpe andre, nogensinde.
“Gaza bliver en gravplads for børn”, siger FN’s generalsekretær António Guterres. “Der rapporteres om, at hundredvis af piger og drenge dræbes eller såres hver eneste dag.”
“I dag lancerer De Forenede Nationer og vores partnere en humanitær appel på 1,2 milliarder dollars for at hjælpe 2,7 millioner mennesker – det er hele befolkningen i Gazastriben og en halv million palæstinensere på Vestbredden, inklusive Østjerusalem”, udtaler FN’s generalsekretær António Guterres.
Denne video er en hyldest til alle UNRWA-medarbejdere, der er blevet dræbt i Gaza. herunder Mai Ibaid, der blev dræbt i Jabaliya-lejren. Video: UNRWA / Youtube