De globale temperaturer fortsætter med at nå rekordniveauer. Imens året går på hæld, stiger den diplomatiske temperatur, når alle øjne retter sig mod COP28 i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. Her mødes verdensledere fra den 30. november til den 12. december for at udstikke en ambitiøs retning for i den globale kamp mod klimaforandringer.
Det er et afgørende øjeblik for global klimahandling
Simon Stiell, direktøren for FN’s Klimaafdeling, skriver i en lederartikel, at klimakatastrofer bliver værre i hvert eneste land, og at “Dette år vil sandsynligvis være det varmeste i 125.000 år.”
“De fossile brændstofhaner kan ikke lukkes natten over. Men der er mange muligheder for handling, der i øjeblikket ikke bliver taget i brug. For eksempel brugte regeringer i 2022 over 7 billioner dollars (cirka 47.500.000.000 DKK) af skatteborgernes penge eller lånte midler på subsidier til fossile brændstoffer,” skriver Stiell.
Hvorfor er COP28-konferencen vigtig?
COP28 vil give os et reality check- en kulmination af en proces kaldet “Global Stocktake” – om hvor langt verden er kommet i håndteringen af klimakrisen og hvor meget ny handling der er nødvendig.
Siden vedtagelsen af Parisaftalen om klimaændringer ved COP21 i 2015 har efterfølgende konferencer haft fokus på at implementere dens vigtigste mål: at standse den globale gennemsnitstemperaturstigning til langt under 2°C og stræbe efter at begrænse stigningen til 1,5°C over præ-industrielle niveauer.
Den globale stocktake-proces er designet til at identificere, hvad der stadig skal gøres, samt for at vejlede lande mod mere ambitiøse klimahandlingsplaner.
I 2020 udarbejdede individuelle lande deres nationale klimahandlingsplaner med henblik på at reducere nationale udledninger og tilpasse sig klimaforandringernes påvirkning.
Med næste runde af planer, der er planlagt til 2025, kunne resultatet af global stocktake-processen opmuntre lande til at hæve ambitionerne og fastsætte nye mål, der sigter højere end eksisterende politiske tiltag.
Hvad er der på spil?
Bogstaveligt talt handler det om vores planets tilstand og menneskehedens trivsel.
“Antarktis er blevet kaldt den sovende kæmpe, men den vækkes nu af klimakaos,” advarede FN’s generalsekretær António Guterres under sit besøg til Antarktis før COP28.
Antarktisk havis er på et historisk lavpunkt. Nye tal viser, at isen i september var 1,5 millioner kvadratkilometer mindre end gennemsnittet for denne tid af året. Dette svarer til et område omtrent på størrelse med Portugal, Spanien, Frankrig og Tyskland tilsammen.
“Alt dette varsler katastrofen over hele verden,” sagde han.
2023 ser ud til at blive det varmeste år, mens de seneste otte år var de otte varmeste globalt registreret, accellereret af stigende koncentrationer af drivhusgasser og akkumuleret varme.
Guterres har flere gange slået alarm med advarslen om, at hvis der ikke sker noget, bevæger vi os mod en temperaturstigning på 3°C – og mod en farlig og ustabil verden.
“Menneskeheden har åbnet helvedes porte. Frygtelig varme har frygtelige konsekvenser” sagde han.
Hvad mener vi med stærkere klimahandling?
Videnskaben siger det hele: Det er stadig muligt at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C og undgå de værste konsekvenser ved klimaforandringer, “men kun med drastisk, øjeblikkelig klimahandling”, hvilket inkluderer:
- En reduktion på 45 procent i drivhusgasemissioner inden 2030 sammenlignet med niveauerne fra 2010.
- At opnå global nettonul-emissioner inden 2050.
- En “retfærdig og svarende overgang” fra fossile brændstoffer (olie og gas) til vedvarende energikilder.
- Øgede investeringer i tilpasning og modstandsdygtighed over for klimaforstyrrelser.
Men der er mere – såsom at opfylde de økonomiske forpligtelser til at støtte udviklingslandene. Dette skal sikre 100 milliarder dollars årligt i klimafinansiering og operationalisere fonden for tab og skader, som blev vedtaget sidste år på COP27, for at levere klimaretfærdighed.
Ikke desto mindre viser FN’s Klimakonventions NDC synteserapport, der blev offentliggjort i november, at verden fejler i at få kontrol over klimakrisen.
Hvordan kan du følge med i COP28 i Dubai?
Find mere information om COP28 i Dubai via disse links:
- Hjemmesiden for konferencen: COP28 UAE
- FN’s Climate Action portal: COP28: Climate action can’t wait
- UN News er tilgængelig på 10 sprog: https://news.un.org/en/events/cop28