I anledning af FN’s 75-årsjubilæum i 2020 offentliggør vi en til to artikler om ugen for at vise, hvordan FN gør en forskel i verden.
75 måder, hvorpå FN gør en forskel: Fremmer fødevaresikkerheden
For at garantere fødevaresikkerheden har FN’s landbrugs- og fødevareorganisation (FAO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i samarbejde med FN-medlemsstater fastsat internationale standarder for mere end 200 fødevareprodukter. De har identificeret og begrænset mere end 3.200 uønskede stoffer, der kan true fødevaresikkerheden. De har reguleret fødevareforarbejdning, -transport og -opbevaring. Organisationerne har også udarbejdet standarder for varedeklarationer, så forbrugerne ikke vildledes. Fødevaremarkedet har aldrig været mere globalt, og flere varer end nogensinde krydser internationale grænser. FN arbejder for at garantere, at det ikke sker på bekostning af forbrugernes sikkerhed.
#ShapingOurFuture #UN75