Mens krigen i Ukraine fylder mest i internationale overskrifter, er der en lang række andre humanitære kriser, der kræver vores opmærksomhed. De fleste af dem styres af politiske og væbnede konflikter og klimaændringer. Dertil kan tilføjes allerede eksisterende svagheder i forhold til ydelser og basale fornødenheder. I 2023 er beløbet for FN’s økonomiske støtte steget til det højeste niveau nogensinde. Mere end 230 millioner mennesker i 68 lande har behov for nødhjælp; FN og humanitære samarbejdspartnere har behov for 51,5 milliarder dollars for at dække udgifterne.
Her er et kort overblik over 11 kriser på FN’s radar.
Afrikas Horn
En tragedie er under opsejling i Etiopien, Kenya og Somalia på grund af vedvarende tørke. Der er mindst 36,4 millioner mennesker i regionen med behov for livsnødvendig nødhjælp – 26 millioner af dem med akut behov for fødevarer.
I 2022 nåede humanitære grupper frem til mere end 17 millioner mennesker med nødhjælp i en eller anden form. Der er dog behov for en intensivering af hjælpen i form af fødevarer, medicin og andre livsfornødenheder. Uden nødhjælpen vil disse mennesker have svært ved overhovedet at overleve i de kommende måneder.
Haiti
Næsten halvdelen af Haitis befolkning lider på nuværende tidspunkt af under sult. Derudover står mindst 19.000 haitianere over for en risiko for hungersnød.
Bevæbnede bander kontrollerer strategisk vigtige veje i landet – også i hovedstaden Port-au-Prince. Disse grupper begår alvorlige overgreb – ikke mindst af seksuel og kønsbaseret art. På den baggrund tvinges større grupperinger til at flygte fra deres hjem.
I de sidste par måneder har banderne blokeret adgangen til Haitis primære olieterminal. Landets økonomi er blevet paralyseret og skoler blevet tvunget til at lukke. Derudover har et nyt udbrud af kolera spredt sig til 9 forskellige dele af landet.
Antallet af mennesker med behov for nødhjælp forventes i år at nå 5,2 millioner.
Sahel
Et stigende antal væbnede konflikter og øget usikkerhed sås i Sahel i 2022 – og det er kun blevet værre. De værst ramte lande er Burkina Faso, Mali og Niger. Alene i 2022 rapporteres 1.100 dræbte i 419 sikkerhedsrelaterede episoder. Regionen er også hårdt ramt af klimakrisen, herunder en lang tørkeperiode, der umuliggør landbrug og husdyravl.
I regionen – Burkina Faso, Cameroon, Chad, Mali, Niger og Nigeria – vil antallet af mennesker med behov for humanitær hjælp og beskyttelse nå 37,8 millioner i 2023. Dette er en stigning på 3 millioner fra 2022.
Afghanistan
I dag er Afghanistan blevet et af de værste steder for kvinder og piger. Det skyldes den næsten totale eksklusion fra skoler og universiteter, arbejdspladser og det offentlige rum. Sikkerhedsproblemer fortsætter, og angreb fra ikkestatslige bevæbnede grupperinger fortsætter.
Det nyligt implementerede forbud mod kvindelige nødhjælpsarbejdere har ramt nødhjælpsoperationerne rundt omkring i landet. Samtidig oplever afghanerne det tredje år i træk med ringe nedbør og det andet år med en ødelæggende økonomisk tilbagegang.
I 2023 og i den kommende tid vil et svimlende antal afghanere, 28,3 millioner (to tredjedele af befolkningen), have behov for humanitær hjælp og beskyttelse.
Yemen
Mange år med konflikt i Yemen har ødelagt folks liv og livsgrundlag. Millioner af mennesker lever fortsat under kummerlige forhold. Fattigdom, sult og sygdom er vidt udbredt, mens sundhed, uddannelse og andre fundamentale ydelser hænger i en tynd tråd.
I 2022 er det lykkedes nødhjælpsorganisationer i gennemsnit at nå ud til 10,7 millioner mennesker hver måned. I 2023 vil mere end 21 millioner mennesker landet over have brug for humanitær hjælp og beskyttelse.
Foto: UNOCHA/Giles Clarke
Sydsudan
I 2023 løber nødhjælpsarbejdet i Sydsudan op i 1,7 milliarder dollars. Befolkningen i hele landet oplever fortsat konflikt, vold og ødelæggende vejrforhold – herunder omfattende oversvømmelser. Fremskrivninger indikerer, at 8,2 millioner mennesker, to tredjedele af befolkningen, vil komme til at opleve alvorlig fødevareusikkerhed mellem maj og juli.
Nigeria
Nigeria oplever i øjeblikket en kompleks sammenblanding af flere kriser. Mangel på sikkerhed og udbredt sult i den nordøstlige del af landet, som har gjort 2 millioner mennesker til fordrevne. Samtidig lider 4,4 millioner mennesker under alvorlig fødevareusikkerhed, og der er 1,7 millioner underernærede børn. Ovenpå det oplever Nigeria sine værste oversvømmelser i ti år – sidste år blev mere end 4 millioner mennesker påvirket.
Libanon
Libanon står overfor en uhørt økonomisk og finansiel krise, der berør alle mennesker bosat i landet: libanesere, syrere og palæstinensiske flygtninge og migranter.
Behovet for humanitær støtte forventes at stige i år. Omkring 2,3 millioner har behov for nødhjælp, herunder adgang til rent drikkevand og sanitære forhold.
Myanmar
17,6 millioner mennesker har brug for nødhjælp i år. Samtidig fortsætter konflikterne med at skabe et hidtil uset antal fordrevne og ødelæggelse af privat ejendom. Antallet af internt fordrevne (IDP’er) er steget voldsomt til mere end 1,4 millioner sidste år.
Halvdelen af Myanmars skolebørn, mere end 4 millioner børn, har ikke været i skole i to år.
Syrien
Syrien har stadig det største antal IDP’er efter mere end 11 års krise (6,8 millioner), samt det største antal mennesker i nød siden konflikten begyndte.
Syrien er et af verdens mest komplekse humanitære og sikkerhedsmæssige brændpunkter. På samme tid fortsætter konflikterne i dele af landet med daglig frygt for angreb til følge.
Den Demokratiske Republik Congo
26,4 millioner mennesker, en fjerdedel af landets befolkning, har behov for nødhjælp. Sidste år oplevede 6,4 millioner akut underernæring. Især børn under 5 år rammes, og antallet er ikke faldet i 20 år. Væbnede konflikter og grove menneskerettighedskrænkelser, herunder seksuel vold og overgreb mod børn, fortsætter med at øge antallet af fordrevne. Omkring 5,7 millioner mennesker er internt fordrevne, hvilket er det højeste antal på det afrikanske kontinent.
Læs mere her: